Min angst

Her i storbyen, hvor du bor, ser du ofte mennesker, der er mere eller mindre mærkelige. De går og taler med sig selv. Måske har de også nogle mimiker, som gør dig lidt ubehageligt til mode. Det kan være, at de taler til dig, selvom du ikke har givet dem anledning til det. De har måske bare brug for at tale med et menneske. Måske er de ensomme. De er måske også i terapi. Du ved det ikke. Men du synes, at det er ubehageligt at blive tiltalt uden, at du har ’inviteret’ til det.

De fleste kender det

Ok, vi kender alle situationen. Og vi ved også, at vi kan blive lidt angste. Skal vi være på vagt? Måske. Måske ikke. Oftest sker der ikke noget. Men vi ved aldrig. Og den angst, som vi oplever, når et fremmed menneske taler til os, kan være overvældende.

Hvad kan vi gøre for at komme forbi den angst, inden den udvikler sig til at blive et alvorligt problem i vores hverdag?

Ja, vi kan vælge at blive hårde over for dem, der henvender sig til os: Vi kan afvise dem blankt. Vi kan ignorere dem. Eller vi kan tale med dem. Det viser sig jo ofte, at det er helt harmløse mennesker, der bare har brug for at få løftet ventilen, så de selv kan komme videre. De har nemlig ikke råd til – eller bevidsthed om, at de kan gå i terapi og lære at tackle deres specifikke problemer.

Jeg fik hjælp med metakognitiv terapi

Det har du derimod. Du har selv gået i metakognitiv terapi i København i længere tid. Og du er ved at komme forbi angsten over for fremmede mennesker, der taler til dig.

Det har faktisk gjort meget for dig. Den metakognitive terapi. Du har lært ikke at fokusere på de fremmede menneskers fremtoning eller det, de fortæller dig. Du har lært, at du kan komme forbi dem, uden at du afviser dem blankt eller uden, at du bliver udsat for, at de angriber dig. Det, du har lært, er nemlig at fokusere på andre ting end det, der virkeligt gør dig bange: Muligheden for at det er et aggressivt menneske, du står over for.

Lært meget

Du har lært, at du kan se, at det menneske har sine egne problemer og, at det ikke vil dig noget ondt. Og du har lært, at når du har den selvtillid, der viser, at du ikke er bange for dem, så sker der ikke noget. Du får nemlig vist, at du har en selvsikkerhed, der beskytter dig – og mennesket selv. Det er en værdifuld gave, som din terapeut har givet dig. Ok – givet og givet? Du har betalt for at komme i metakognitiv terapi i København – men du har fået en masse for pengene: Større selvtillid. Minimal angst for fremmede mennesker, der taler til dig. Større forståelse for, hvad ensomhed i storbyen kan gøre ved mennesker. Men mest af alt: Fred med dig selv og den angst, som du troede ville få dig totalt ned med nakken. Det skal du være taknemlig for. Og du skal arbejde videre med det.