2015.03.10 Foredrag: Rigsarkivar Asbjørn Hellum

Hvordan ser Statens Arkiver på de fremtidige tilbud til slægtsforskerne og mulighederne for samarbejde? 

 

 Slægtsforskerne har i en årrække fyldt Statens Arkivers læsesale til bristepunktet. Ved at digitalisere de hyppigst anvendte kildegrupper til slægtsforskning og gøre dem tilgængelige 24 timer i døgnet alle ugens 7 dage, er det lykkedes at betjene endnu flere slægtsforskere og samtidig sikre plads til alle på læsesalene.

 

Den digitale udvikling åbner op for en række nye tilbud og muligheder for samarbejde og inddragelse af brugerne i udviklingen af nye tilbud.

 

Asbjørn Hellum vil løfte sløret for, hvordan han ser på muligheder for nye spændende tilbud til brugerne og for samarbejde i de kommende år.

 

Arrangeret i samarbejde med Slægtshistorisk Forening Odense. Der er gratis adgang for medlemmer af begge foreninger, andre betaler 50 kr.

 

Tid og sted:

Kl. 19.00-21.30 i Odense Kultur- og Idrætshus (Bolbro skole), Stadionvej 50, 5200 Odense V, indgang F.