Nyheder

Hjælp til slægtsforskning?

slaegtsforskning

Hvis du har brug for hjælp til at komme videre med at slægtsforske, er du havnet det rigtige sted!

 

Som medlem af foreningen DIS-Odense (DIS står for Data i Slægtsforskningen) kan du for 100 kr. om året komme til alle vores arrangementer og få hjælp af andre slægtsforskere. 

 

Hver anden mandag er der mulighed for at arbejde med din slægt og give/få hjælp. Det kalder vi Slægtsroderi. Cirka en gang om måneden har vi det samme om aftenen. Se tidspunkt i kalenderen.

 

Derudover holder vi masser af foredrag, workshops mm. om slægtsforskning.

 

Vi har skrevet en lang række artikler om, hvordan du slægtsforsker. Se menupunktet Slægtsforskning.

 

Cirka en gang om ugen får medlemmerne en nyhedsmail om forskellige emner.

Er du lige begyndt eller slet ikke kommet i gang med at slægtsforske, kan vi anbefale artiklen Mormor med det lilla hår på Mettes hjemmeside.

 

DIS-Odense står også bag en lang række hjemmesider, som mange slægtsforskere har glæde af:

 

www.dodsattester.dk - en genvej til at finde dødsattester hos Rigsarkivet.

www.faesterogskifter.dk - database med mere end 130.000 fynske dødsboskifter og navne på fynske fæstebønder i perioden 1690-1920. DIS-Odense har indtastet alle oplysningerne, og siden er lavet i samarbejde med Slægt & Data, DIS-Danmark.

www.gotisk.dk – vi har skrevet en lærebog om gotisk håndskrift.

www.laegdsruller.dk - en genvej til lægdsrullerne, som er det danske militærsystem, hvor langt de fleste drenge og yngre mænd er registreret.

www.wadssedler.dk - en database med 36.000 fynske personnavne i perioden 1430-1960. Vi har taget alle billederne og indtastet navnene i en database. Siden er lavet i samarbejde med Slægt & Data, DIS-Danmark.

Inden længe barsler vi med en hjemmeside om tugthusfanger, www.tugthus.dk.

 

 

Tugthusfanger, Odense Tugthus 1752-1865 - hjælp søges

Vi er i gang med et nyt projekt med registrering af straffefanger i Odense tugthus. 

 

Der findes nogle skønne fangebøger, hvor man kan læse om hvad fangerne røg i tugthuset for, hvor længe de skulle sidde m.m.

 

Det hele skal ende med, at man kan søge i de registrerede data på siden www.tugthus.dk

 

Har du lyst til at hjælpe med at taste fanger ind? Så skriv til Mette - vælg KONTAKT øverst på siden.

Bogen Gotisk er blevet en bragende succes

bog forside

Vores bog om gotisk håndskrift, der udkom 16. december 2013, er nu allerede genoptrykt i 2. oplag.

 

Læs mere på www.gotisk.dk, hvor du kan købe bogen. Den er lavet på baggrund af det kursusmateriale, vi har brugt i foreningen i 5 sæsoner. Bogen kan bruges som selvstudium eller som undervisningsmateriale på holdundervisning.

 

Læs anmeldelser af bogen.

Fælles kørsel til Ribe 13.04.2013

Vi arrangerer samkørsel til DIS-Danmarks generalforsamling i Ribe. Hvis vi kører 4 personer sammen i private biler kan turen gøres for 100 kr. pr. person. Skriv til Mette (vælg Kontakt øverst på siden), hvis du vil med. Husk at skrive om du kan lægge bil til eller vil køre med.

 

Husk at I selv skal bestille forplejning/rundvisning på DIS-Danmarks hjemmeside.

Ny aktivitet

joomla backendDIS-Odense starter en ny aktivitet: Joomla workshop torsdag den 14. marts kl. 10-12. Mange slægtsforskere har de sidste par år været på hjemmesidekursus og har lavet hjemmesider med CMS programmet Joomla. Vi starter derfor en workhop for Joomla 2.5 brugere, hvor vi kan hjælpe hinanden.

 

Joomla workshop

Wads sedler halvvejs!

wads status 04032013I dag er vi mere end halvt færdige med at indtaste navne fra Wads sedler. Med denne fart vil alle sedler være indtastede i slutningen af april og projektet er klart til at blive præsenteret på Internet i starten af maj måned. 

Læs mere …

Tilskud fra DIS-Danmark

Lokalforeningsudvalget i DIS-Danmark har valgt at støtte vores lokalforening med 35 kr. pr. medlem i 2013. Det betyder at vi igen i år får mulighed for at invitere spændende foredragsholdere til Odense.

 

Her i foråret får vi blandt andet besøg af Jens Engberg, Tom Buk-Swienty og Martin Bork.

Projekt Wads sedler

 

Wads sedler er et personarkiv på Landsarkivet i Odense, der indeholder spændende oplysninger om rigtig mange fynboer. Vi har i samarbejde med DIS-Danmark startet et projekt, der går ud på at affotografere alle sedlerne. Når det er sket skal alle navnene indtastes - lidt på samme måde som Politiets registerblade. Når det er på plads, vil hele herligheden blive lagt ud på Internet i en version, hvor man både kan søge på et personnavn og derefter se de originale sedler.
 
Ca. 14.000 små sedler venter på at blive fotograferet og indtastet.
 
Fotografering startede sidst i januar 2013.
Vi har lavet et Storm P. fotostativ. Vi forestiller os at to personer fotograferer en 'bog' ad gangen - det er ca. 500 sedler og det tager 1-2 timer. 8 fotografer har meldt sig.
 
DIS-Odense har indkøbt et kamera med fjernbetjening til opgaven. 
  
Projektkalender
Torsdag den 17. januar kl. 14 er der møde mellem Arne Feldborg, Arne Christiansen, Lotte Brændegaard Hvid og Mette Fløjborg på Landsarkivet i Odense. Drøftelser om fotografering og indtastning.
 
Torsdag den 24. januar og torsdag den 31. januar kl. 10 er der møde med fotograferne på Landsarkivet i Odense. Arne Christiansen introducerer projektet og instruerer fotograferne, der arbejder sammen to og to.
 
Den 20. januar er Lotte begyndt at taste navne på sedlerne.
 
Den 20. februar er vi færdige med at fotografere. Det blev til i alt 13.700 fotos.
 
Den kommende tid står i fotoredigerings og indtastningens tegn.
 
Den 11. marts holdt vi evalueringsmøde med fotografer og projektgruppen. På dette tidspunkt planlagde vi udgivelsen og regnede med at være færdig primo maj måned. 
 
Den 27. marts er status at 12.000 af de 13.600 sedler er indtastet og ca. 10.000 er korrekturlæst. Planen for at 'gå i luften' er rykket frem til 11. april 2013.
 
Den 2. april blev Lotte færdig med at taste sedlerne. Mere end 13.000 blev det til med i alt 36.000 navne.
 
Den 6. april blev Mette færdig med at læse korrektur.
 
Projektet offentliggøres fredag den 12. april 2013.

Nyhedsbreve

Husk at du kan læse alle nyhedsbreve her på hjemmesiden. Men husk at logge dig ind først - nyhedsbrevene er kun for medlemmer af foreningen.

Nyt fynsk forum

Et nyt forum for fynske slægtsforskere har set dagens lys!

 

Vi opfordrer alle til at bruge det ny forum for fynsk slægtsforskning på www.slægtsforum.dk 

 

Du finder også det ny forum under knappen 'Forum' i menuen til venstre.

 

Du kan stille spørgsmål og få hjælp til din slægtsforskning af andre medlemmer eller andre med interesse i fynsk slægtsforskning.

 

Du kan også hjælpe andre slægtsforskere ved at svare.

 

Jo flere der bruger det, jo bedre bliver det.

 

Vi håber at rigtig mange vil kigge forbi det ny forum med jeres spørgsmål. Kontakt bestyrelsen, hvis der er problemer med at bruge det - vi hjælper gerne!

Bogen Gotisk

Bestil bogen på www.gotisk.dk

bog forside