Hvis du som resten af Danmark handler meget over internettet, så har du helt sikkert oplevet, at der hele tiden popper sådan en invitation til at klikke ”ok” til cookies. Og når du så har klikket på ”ok” eller ”afvis”, eller ”indstil”, så kommer der endnu et ekstra vindue, der fortæller dig at du kan få 10% rabat, hvis du skriver dig op til shoppens nyhedsbrev. Det har du allerede gjort. Så du klikker på det der ”X” så vinduet forsvinder. Du vil have fred og ro, til at kunne se på sitet uden de der pop-ups.
Live Chat systemer
Men så sker der det, at endnu en pop-up viser sig. Det er shoppens Live Chat. Og nu bliver du virkeligt irriteret. Du har mest af alt lyst til at flygte væk fra sitet. Du ved dog, at Live Chatten kan blive nødvendig for dig. Du klikker derfor på den der lille ”-”, så forretningens Live Chat minimeres.
Du kigger på sitet. Finder et af de produkter, som du er interesseret i at købe. Der er bare nogle spørgsmål, som du skal have besvaret. Så du åbner Live Chatten og skriver dit første spørgsmål.
Der bliver ikke svaret. Du venter i nogle minutter. Men der sker intet.
Telefonpasningen
Du bliver nødt til at finde et telefonnummer til shoppen. Du skal have svar nu. Hvis du ikke får det, så køber du ikke. Du ringer op. Du kan høre, at du får en pige, der er ansat til telefonpasning i et af de der kundeservicecentre, i tale. Du sukker men får alligevel fortalt, hvad du gerne vil vide.
Du får svar på dine spørgsmål. Og efter ganske få minutter køber du produktet. Du er glad for, at du fik talt med et menneske, der kunne give dig svar. Men du undrer dig også over, at shoppen havde Live Chatten åben, når den ikke fungerede.