Støt os!

Alle bidrag modtages med kyshånd. Vi arbejder alle frivilligt for den gode sag:

SLÆGTSFORSKNING! Bankkonto: 2024-6284614192 eller MobilePay: 34969

Besøg os på Facebook

fav

 

 DIS-Odense

 

eller besøg Facebookgruppen 
Slægts- og lokalhistorie på Fyn

Hvad får du for 100 kr.?

Adgang til 60-80 arrangementer om året.
Nyhedsbrev med jævne mellemrum.

Hyggeligt samvær med andre slægtsforskere.

Mulighed for at låne foreningens scanner til billeder og negativer.

Foredrag

2018.01.04 Foredrag: Slægtsforskning i Sverige - v/Gitte Bergendorff Høstbo

Gitte vil fortælle om at søge efter anerne i Sverige. Foredraget krydres med gode links og historier med egne oplevelser med at finde de svenske aner i slægten.

 

Tid og sted: Torsdag den 4. januar 2018 kl. 19.00-21.30. Stadionvej 50, indgang K, 5200 Odense V. 

 

Pris: Gratis for medlemmer af DIS-Odense, andre betaler 50 kr.

 

Alle er velkomne, der er IKKE tilmelding til dette arrangement.

 

Arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet.

 

 

2018.01.16 Orienteringsmøde om eventuel sammenlægning af landsforeningerne

Kære fynske slægtsforsker!

DIS-Danmark (DIS_DK) og Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger (SSF) har i længere tid snakket om at slå sig sammen. De har i efteråret 2017 nedsat et Fremtidsudvalg med repræsentanter fra de to foreningers medlemmer. Udvalget har i november måned barslet med to notater, der er tænkt som et oplæg til det videre arbejde og til foreningernes generalforsamling/årsmøde i april 2018:

 

Forslag til sammenlægning (PDF-fil) (PDF-fil)

 

Ofte stille spørgsmål (PDF-fil)

 

Mange af jer har måske tænkt over, hvad en eventuel sammenlægning kommer til at betyde for jeres eget personlige medlemskab, for den lokalforening du måske er medlem af og generelt for slægtsforskningen i Danmark de kommende år.

 

De tre fynske slægtsforskerforeninger, DIS-Odense, DIS-Sydfyn og Slægtshistorisk Forening Odense, indbyder derfor til et orienteringsmøde, vor vi har inviteret to medlemmer af fremtidsudvalget til at komme og fortælle om planerne. Der vil blive rig lejlighed til at stille spørgsmål. Det ene medlem af fremtidsudvalget er Ann Krukow, der samtidig er næstformand i Slægtshistorisk Forening Odense. Den anden gæst fra udvalget er slægtsforsker Per Andersen, der er medlem af DIS-Danmarks bestyrelse . Ann har været med i fremtidsudvalget fra starten midt i 2017, og Per er først kommet ind for nylig, i forbindelse med at tre udvalgsmedlemmer har forladt udvalget. Begge ser frem til at møde jer og jeres spørgsmål.

 

Arrangementet er gratis for alle fynske slægtsforskere, og der er ingen tilmelding. DIS-Odense er vært ved en kop kaffe og lidt småkager i aftenens løb.

 

Tid og sted:

 

Tirsdag den 16. januar 2018 kl. 19-21 på adressen Stadionvej 50, indgang K, 5200 Odense V.

Indgang via skolegården.

  

Der er gratis parkering i skolegården og på Stadionvej foran skolen.

2018.03.15 Foredrag: Uægte børn og ugifte forældre 1750-1850 v/Asbjørn Thomsen

Seniorforsker Asbjørn Romvig Thomsen fra Rigsarkivet i Viborg vil i dette foredrag fortælle om de børn, der blev født uden for ægteskab, og deres forældre. Fokus ligger på perioden 1750-1850, hvor det kan være ganske vanskeligt at spore dem og deres historie i kildematerialet. Derfor vil en del af foredraget give gode tips og tricks til eftersøgningen af disse vanskelige aner. Først når vi ved mere om dem, kan vi nemlig begynde at finde svar på de mere komplicerede spørgsmål om deres historie: er det sandt, at de uægte børn og den ugifte mor blev udstødt og hånet af lokalsamfundet? Kom og få svar på disse spørgsmål, når Asbjørn Romvig Thomsen fortæller om sit arbejde med de uægte børn i den nordøstlige del af halvøen Salling – og hvad han måtte ende med at konkludere!

 

Tid og sted: Stadionvej 50, 5200 Odense V, indgang C, 2. sal (fra skolegården) NB: DET ER IKKE DET LOKALE VI PLEJER AT BRUGE!

 

Gratis adgang for medlemmer af DIS-Odense, andre betaler 50 kr.

2018.04.17 Foredrag: Smitstof - kampen mod sygdom i Danmark v/Klaus Larsen

I sidste halvdel af 1800-tallet stod lægekunsten efter mange hundrede års forsinkelse endelig foran sit moderne gennembrud.

Det var en tid, hvor man måtte operere uden bedøvelse med snavsede instrumenter. Overlevede man operationen, var der fortsat en høj risiko for at dø af infektion.

 

De fleste sygdomme var uhelbredelige. Lægerne kunne skrive fantasifulde recepter, de kunne årelade eller sætte igler og fylde patienten med kviksølv. Intet af det hjalp – og i nogle tilfælde slog behandlingen patienten ihjel. De almindeligste dødsårsager var infektionssygdomme som barselsfeber, kolera, kopper, mæslinge, difteritis, tyfus – og ikke mindst tuberkulosen. Men selv en banal halsbetændelse eller et snit i fingeren kunne på kort tid udvikle sig fatalt.

 

Børnedødeligheden var kolossal, og genemsnitslevealderen var 35-36 år. Sygdommene skyldtes bakterier og virus – men det skulle lægerne først nu til at finde ud af.

 

Journalist ved Ugeskrift for Læger Klaus Larsen har skrevet flere bøger om medicinens historie. I aftenens foredrag fortæller han den dramatiske historie om kampen mod de sygdomme, der slog vores oldeforældre ihjel.

 

Tid og sted: Stadionvej 50, indgang K, 5200 Odense V. Kl. 19.0021.30.

 

Foredraget er gratis for medlemmer af DIS-Odense, andre betaler 50 kr.

 

Der er ingen tilmelding til foredraget, bare mød op!

 

 

Familysearch-workshop med Frederik Køster

Denne aften er en blanding af foredrag og workshop. Frederik Køster kommer og fortæller om de mange ting man kan bruge familysearch.org til. Bagefter vil Frederik gå rundt og hjælpe deltagerne med at finde deres aner.

 

Tid og sted: AFLYST i februar 2018. Vi vender tilbage til de tilmeldte med ny dato senere.

 

Pris: Arrangementet er gratis for medlemmer af DIS-Odense. Andre betaler 50 kr.